Brandvæsen

Beredskabsdirektør fratræder

Direktøren for Midtjysk Brand & Redning, Klaus Vibe Hebsgaard, fratræder stillingen efter ni år. Ifølge formanden for beredskabskommissionen skyldes det, at der er ”behov for nye ledelsesmæssige øjne” i det fælleskommunale beredskab, som dækker Viborg og Silkeborg kommuner. Viceberedskabschef Lasse Clemensen er konstitueret som beredskabschef.

Sponsoreret indhold

Brandmændenes OL kommer til Aalborg

(Sponsoreret indhold). Fra den 7. til 14. september 2024 vil brandmænd fra hele verden fylde idrætsanlæg og centrale pladser i Aalborg, når The World Firefighters Games 2024 bliver holdt i den nordjyske hovedstad. I øjeblikket er der tilmeldte fra 51 forskellige nationer. Arrangørerne forventer, at der vil være mellem 2.000 og 3.000 deltagere.

Præhospital

Vil udvide organisationen med præhospital direktør og lægelig chef

I dag er Region Syddanmarks præhospitale område organisatorisk en del af regionens afdeling for sundhedsplanlægning. Men nu vil regionen investere 5 mio. kr. i at oprette en selvstændig organisation med en præhospital direktør og en lægelig chef i spidsen. De vil blive understøttet af en ny stabsenhed og en kvalitets- og uddannelsesenhed.

Præhospital

Vil søge om penge til ny akutbil i Hornbæk

Region Hovedstadens nyeste akutbil placeres i Hundested, men regionen vil nu søge om penge fra Sundhedsstyrelsens akutpulje til at kunne indsætte yderligere en akutbil. Den skal så placeres i Hornbæk, som sammen med Hundested er det område, hvor der er størst udfordringer med responstiderne.

  • Præhospital
    Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.
  • Politi
    Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.
  • Brandvæsen
    Nordjyderne er bedst til at huske røgalarmen, og er du under 30, er du mindre tilbøjelig til at vide, om din røgalarm rent faktisk virker. Det viser en ny undersøgelse. Ifølge undersøgelsen er det ganske tæt på, at alle i Nordjylland i dag har en røgalarm, mens kun otte ud af 10 i Hovedstadsområdet har en røgalarm.
  • Præhospital
    En ny tre-årig professionsbacheloruddannelse til paramediciner er blevet godkendt, og de første studerende ventes at kunne starte i 2026. I dag er paramedicineruddannelsen en 20 uger lang videreuddannelse for ambulancebehandlere, men i de kommende år vil den blive suppleret af den nye uddannelse.
  • Politi
    I sidste uge var seks borgere invitereret til et særligt arrangement hos Københavns Vestegns Politi. Her modtog de nemlig en dusør, fordi de havde gjort en ekstraordinær indsats. Borgerne blev anerkendt, fordi de har reageret, grebet ind og bistået enten medborgere eller myndighederne i utrygge situationer.

Fra arkivet – Brandvæsen

Google Maps
Brandvæsen

Falcks nødberedskab i fare under arbejdsnedlæggelsen

Under de seneste dages overenskomststridige arbejdsnedlæggelse i Falck har der på de strejkeramte stationer været opretholdt et særligt nødberedskab, som sikrede, at alle akutte opgaver blev udført. Men mandag eftermiddag valgte en del af redderne på Falcks stationer i Århus ifølge BeredskabsInfos oplysninger at forlade stationerne og dermed undlade at indgå i nødberedskabet. Falck måtte i hast indkalde ledende medarbejdere til at indgå i nødberedskabet, som således blev opretholdt, men det er første gang i Falcks historie, at redderne ikke har opretholdt nødberedskabet under en arbejdsnedlæggelse.

Google Maps
Brandvæsen

Brandvæsen og Falck arbejder videre på projekt om fælles station – uden politiet

Brandvæsen, Falck og politi i Thisted bliver alligevel ikke samlet på en fælles beredskabsstation. I stedet arbejder Nordjyllands Beredskab og Falck videre på et projekt, hvor de to organisationer etablerer en fælles station på en større ejendom, som Thisted Kommune ejer. Stationen skal i så fald erstatte de ældre bygninger, som i dag anvendes til brand- og ambulancestationer.

Fra arkivet – Præhospital

Præhospital

Tilkaldte ambulance til ø – ville teste beredskabet

En 51-årig mand er blevet sigtet for at tilkalde hjælp uden grund, efter at han i sidste uge ringede 112 og tilkaldte en ambulance til Orø i Isefjorden, hvor en person angiveligt var faldet og havde brækket benet. Der var nemlig tale om en falsk alarm, idet den 51-årige ønskede at teste ambulanceberedskabet på øen.

Præhospital

Region Sjælland: Falck var 100 mio. kr. for dyr

Falck kunne levere den bedste kvalitet, men ved at lade svenske Samariten overtage ambulancekørselen i de dele af Region Sjælland, hvor Falck hidtil har varetaget opgaven, står Region Sjælland til at spare omkring 100 mio. kr. i forhold til Falcks tilbud. Samlet skal regionen nu betale 256 mio. kr. for ambulancekørselen, hvilket er omkring 15 mio. kr. mindre end den nuværende pris. Til gengæld skal regionen fremover selv afholde en række udgifter.

Fra arkivet – Autohjælp

Autohjælp

Afventer arbejdsgruppes konklusioner om reddernes farlige arbejde på motorvejene

Det bliver op til arbejdsgruppe med deltagelse af Rigspolitiet, Arbejdstilsynet, Dansk Erhverv, 3F, Falck og SOS Dansk Autohjælp at få identificeret mulige løsninger for at forbedre sikkerheden for de reddere, som håndterer akutte, trafikfarlige hændelser på især motorvejene. Først når arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde, vil transportministeren overveje nye retningslinjer.

Autohjælp

Redning Danmark får underskud – og varsler ny strategi

Der er voldsom priskonkurrence på autohjælpsmarkedet, og derfor er markedet under pres. Det er baggrunden for, at Redning Danmark nu varsler, at selskabet vil revurdere sin strategi, ligesom der må forventes ændringer i samarbejdsrelationerne. I 2020 fik Redning Danmark et underskud på 1,4 mio. kr.

Autohjælp

Viking fortsætter opbygning af stationsnet i Danmark

Norske Viking fortsætter arbejdet med at opbygge et nyt net af autohjælpsstationer i Danmark. Det sker efter at opsigelsesvarslet på Vikings aftale med den hidtidige danske samarbejdspartner nu er udløbet. Det bliver lokale virksomheder, som fremover skal drive Vikings danske stationer, og selskabet har fået en række uopfordrede henvendelser fra interesserede samarbejdspartnere.

Fra arkivet – Politi

Foto: Rigspolitiet
Politi

Politiet: Betjent og politihund klarede redningsaktion med bravur

En betjent og en politihund får ros fra deres arbejdsgiver efter en redningsaktion i weekenden. Politihunden fandt – efter at have fulgt et spor 2½ kilometer – en bortgået kvinde, der var afkræftet. Hun blev fundet i et ufremkommeligt område, så betjenten måtte bære hende på sine skuldre et længere stykke, så hun kunne hentes af en ambulance.

Politi

Politiet: At filme folk i nød er etisk forkert og ulovligt

I forbindelse med en trafikulykke på Fynske Motorvej onsdag aften, hvor en person afgik ved døden, bemærkede Fyns Politis betjente på stedet, at flere bilister filmede ulykken i forbifarten. Derfor kommer politiet nu med et opråb: ”Det er ikke blot etisk forkert at filme mennesker i nød, men det er faktisk også ulovligt, hvis du efterfølgende deler dine optagelser”.

Jobannonce




Sponsorer
























Facebook