Dansk Autohjælp
Fra Beredskabswiki.dk
Dansk Autohjælp A/S
Torsøvej 2
8240 Risskov
Telefon 70 10 80 90
Dansk Autohjælp er i dag den ene af de to større spillere på markedet for autohjælp, hvor den anden er Falck. Dansk Autohjælp har 46 stationer i hele landet og mere end 500 køretøjer. Der er 110 medarbejdere på hovedkontoret og mere end 800 medarbejdere på stationerne.
I modsætning til f.eks. Falck, så er de enkelte stationer i Dansk Autohjælp helt selvstændige virksomheder med egne ejere. Disse lokale selskaber ejer så Dansk Autohjælp A/S, der står for administration, markedsføring, vagtcentral m.v. mens de lokale stationer står selv for indkøb af nye køretøjer, værktøj, mandskab, og vagtplaner.
Dansk Autohjælps primære aktivitet er - som navnet antyder - autohjælp, men en række af de lokale stationer udfører også andre opgaver, f.eks. ambulancekørsel og sygetransport (hvor navnet Dansk Sygetransport af og til anvendes), redningsarbejde, tavlevogn og afspærrings-tjenester, dyreredning og senest også transport af dødfundne.
[redigér] Historie
Dansk Autohjælp er resultatet af et fejlslagent forsøg fra FDM's side på at opbygge vejhjælpsassistance som modpol til Falck, der siden 1963, hvor Falck overtog Zonen, mere eller mindre havde haft monopol i Danmark på autohjælp. De vognmænd, som var knyttet til FDM Vejhjælp, besluttede at danne deres egen alliance, da FDM's vejtjeneste gik i sig selv. Det blev til en forening af selvstændige stationer, som de kaldte Dansk Autohjælp. Foreningen blev stiftet 8. december 1979.
De første 10 år levede Dansk Autohjælp en stille tilværelse med en løbende men begrænset tilgang af kunder. I 1988 fik organisationen imidlertid sit gennembrud, da forsikringsselskabet Baltica købte Falck. Det førte til, at flere andre forsikringsselskaber ønskede at etablere et alternativ til Falck, der nu var ejet af en af deres konkurrenter, og i 1988 oprettede forsikringsselskabet Topdanmark deres Tophjælp-tjeneste. Tophjælps autohjælp udføres af Dansk Autohjælp, der dermed fik tilført et meget stort antal kunder - og fik skabt den volumen, som gav mulighed for ekspansion.
I 1992 blev Dansk Autohjælp omdannet til et aktieselskab, men det er stadig stationerne, der ejer firmaet, og i 1995 blev FDM samarbejdspartner.
[redigér] Stationer
Listen er ikke udtømmende.
- Fredensborg
- Fredericia
- Fåborg
- Gelsted
- Glostrup
- Gråsten
- Horsens
- Hjørring
- Holstebro
- Kalundborg
- Køge
- Langeskov
- Nørresundby
- Næsby (Lolland)
- Odense
- Odsherred
- Randers
- Ringkøbing
- Ringsted
- Risskov
- Roskilde
- Rønne
- Silkeborg
- Slagelse
- Svendborg
- Toreby Lolland
- Vamdrup
- Sæby, Vendsyssel
- Viborg
- Vojens