Bjergningsvogn

Fra Beredskabswiki.dk

Skift til: Navigation, Søgning
Scania L 111 bjergningsvogn. Foto: Michael G. Madsen
Scania L 111 bjergningsvogn. Foto: Michael G. Madsen
Unimog bjergningsvogn. Foto: Michael G. Madsen

Bjergningsvognen - der populært kaldes kranvognen - er et autohjælps- og redningskøretøj, der er forsynet med et eller flere spil og for de større køretøjers vedkommende desuden en hydraulisk bjergningsbom.

Bjergningsvognen blev som køretøjstype udviklet i 60'erne. Frem til da var opgaverne blevet udført af kranvogne. I stedet for kranvognens kran er bjergningsvognen som primært værktøj forsynet med spil med en kapacitet på typisk 5-30 tons samt opbygget med en hydralisk bjergningsbom. Bjergningsbommen kan til det typiske brug udskydes, men den kan også rejses, og så kan den fungere som kran.

I Danmark findes bjergningsvogne primært hos Falck og Dansk Autohjælp, og der skelnes mellem de svære og de mellemsvære bjergningsvogne. De mellemsvære bjergningsvogne med en spilkapacitet på op til 15 tons er oftest opbygget på Mercedes Benz Unimog eller MAN (populært kalder UniMAN), og de anvendes især til fritrækningsopgaver, hvor deres terrængående egenskaber kommer til gavn. De svære bjergningsvogne med en spilkapacitet på over 15 tons er oftest opbygget på Volvo eller Scania, og de anvendes især til bugsering af busser og lastbiler. Bommen med en løftekapacitet på over 20 tons suppleres i dag ofte af en egentlig kran.

Udstyret og opbygningen på en mellemsvær bjergningsvogn består typisk af et spil med en kapacitet på 10 tons, et antal kasteblokke til at regulere spillets trækkraft, to hydrauliske ankerskovle, der kan sænkes ned i terrænet og yde modstand, når spillet trækker en større byrde, samt ofte en rørkran, der anvendes i de tilfælde, hvor spillet skal bruges til høje træk

Personlige værktøjer